Toupéer og Top Pieces

Hvis du har pletvist hårtab, eller hvis du er tyndhåret, er en toupé den ideelle løsning. En toupé er en lille paryk, som bruges til at dække dele af issen ved begyndende skaldethed, og den kan derfor betragtes som et supplement til dit eget hår.

Vi har toupéer til begge køn og alle aldre. Alle vores toupéer er fremstillet af hudvenlige og holdbare materialer, der ligner naturens egne og passer godt til både din hårbund og dit hår. Toupéerne er konstrueret ved hjælp af hår, der er fastgjort på en tynd og næsten gennemsigtig bundplade. Bundpladen fastgøres på de dele af issen, hvor du mangler hår, og tilpasses derefter, så overgangen mellem toupéen og dit naturlige hår fremstår helt naturlig.

Hver enkelt toupé bliver skræddersyet til dig, så vi er sikre på, at den passer til din frisure, din hårfarve og dit hårs tekstur.

Til kvinder tilbyder vi desuden en række produkter, der kan give håret mere volumen og fyldighed – eksempelvis extensions og top-pieces, der kan fastgøres med clips eller tape. Disse volumenprodukter er designet til nemt at kunne tages af og på, og på blot et par minutter kan du således skifte fra en stilfuld dagligdagsfrisure til en elegant festfrisure.

Ring til os på salongen, hvis du har
spørgsmål til vores forskellige produkter. Du er altid velkommen!

HÅRPRODUKTER

Som supplement til vores parykker, toupéer og turbaner har vi også andre hårprodukter. Vi lægger stor vægt på at kunne tilbyde dig som kunde et så komplet sortiment som muligt, så du kan få opfyldt alle dine ønsker og behov.

VOUX HÅRFIBER

VOUX er et håropbyggende fiber, der giver både mænd og kvinder hår, der ser naturligt fyldigere ud på få sekunder. De naturlige fibre er fugt, sved og vindafvisende og nemme at fjerne med shampoo. Produktet påføres på få sekunder. Velegnet til alle hårtyper og hårfarver. Lavet af 100% naturlig bomuld. Fyldigere hår og øget volumen – direkte!