Plejeråd parykker
Din paryk skal på samme måde som dit hår naturligvis vaskes og plejes. Vi har særligt tilpassede produkter til vores parykker og hårprodukter, både til syntetiske fibre og ægte hår samt til vores produkter i Cyberhair og V-hair, som er bestilt efter mål.
Hvor ofte du skal vaske din paryk afhænger af, om du bærer den dagligt eller blot nogle gange om ugen, samt hvad du foretager dig og hvor meget du sveder. Du kan mærke på bundnettet og fibrene, når din paryk trænger til opfriskning og vask.
Når du får din paryk, bliver du informeret om pleje og styling, og du får også plejeråd med dig, som du kan læse igennem hjemme.
Vigtigt: Brug kun de anbefalede plejeprodukter, der er beregnet til din paryk.
Syntetisk Fiber
Plejeprodukter til parykker i syntetisk fiber:
- S plejeserie
- Sentoo plejeserie
- Wigtree og frigolithoved (tørre- og friseringsholder)
- Parykbørste
Vask | Shampoo
Børst forsigtigt parykken igennem. Bland shampoo til syntetisk fiber (S- eller Sentoo-shampoo) med lunkent vand (1 spsk. shampoo til 1 liter vand), og lad parykken ligge i opløsningen i ca. 10 minutter. Undgå at gnubbe eller vride parykken, eftersom de selvrensende egenskaber automatisk fjerner alt snavs fra den. Hvis parykken er meget tilsmudset gentages proceduren. Skyl derefter parykken omhyggeligt under rindende lunkent vand.
Vask | Balsam
Behandl med S Balsam på samme måde som nævnt ovenfor, men skyl ikke! S Balsam giver parykken glans og smidighed samt beskytter mod statisk elektricitet. Hvis du bruger Sentoo Spray, er det ikke nødvendigt at bruge S Balsam og S Conditioner, fordi der er tale om en kombineret balsamspray og conditioner. Spray på let fugtigt eller tørt hår.
Tørring og frisering
Tryk vandet ud af parykken med hænderne i hårets retning, og tryk derefter forsigtigt resterende fugt ud med et håndklæde. Gnid/gnub ikke! Ryst parykken let for at genskabe frisuren, og lad den tørre selv ved stuetemperatur. Brug gerne en parykholder, en såkaldt wigtree, til at lette og fremskynde tørringen. Vigtigt: Lad være med at børste og frisere parykken, før den er helt tør.
Daglig pleje af paryk
S Conditioner tilbagefører fibrenes glans og smidighed og gendanner beskyttelseshinden. Uden beskyttelseshinden bliver fibrene nemt matte og porøse. Red eller børst håret til den ønskede frisure. Spray S Conditioner på ca. 20-30 cm afstand. S Conditioner tørrer hurtigt og beskytter håret hele dagen.
Enhancer
Enhancer opbygger fibre og indeholder kanekalonolie, som selve fibrene er opbygget af. Hvis du har en længere frisure, skal Enhancer bruges ved hver anden vask. Ved en kortere frisure kan du nøjes med at bruge Enhancer ved hver tredje til fjerde vask. Når du bruger Enhancer, skal du ikke bruge S Conditioner.
Vigtigt at vide om parykker i syntetisk fiber:
- Syntetisk fiber tåler ikke varme, så parykken bør ikke udsættes for varmt vand eller varm damp eller fladjern og føntørrer. Husk på, at sauna/dampbad, stegeos/komfur og en åben ovnlåge kan smelte og ødelægge syntetiske fibre på et øjeblik, og de kan ikke repareres igen.
- Syntetiske fibre kan ikke farves eller tones.
- Syntetiske fibre ændrer ikke farve, medmindre de udsættes for ultraviolette stråler.
- Der kan opstå friktionsskader, hvis håret ligger mod eller berører krave på tøj eller en pude.
- Parykkens holdbarhed afhænger af, hvordan og hvor godt du plejer den og hvor meget du bruger den.
- Brug kun de plejeprodukter, vi anbefaler, så vi begge er med til at sikre parykkens holdbarhed.
Ægte hår
Plejeprodukter til parykker i ægte hår:
- X hårplejeserie
- X stylingserie
- Frigolithoved (vaske- og friseringsholder)
- Parykbørste
Vask | Shampoo
Spænd parykken op på et frigolithoved eller et parykhoved. Bemærk: Parykken skal være fastspændt hele tiden under hårvask, brug af balsam, tørring og styling.
Børst parykken omhyggeligt, men forsigtigt igennem. Det er vigtigt at starte med spidserne, særligt hvis håret virker filtret. Skyl hele parykken med lunkent vand, så den bliver gennemblødt. Skyl altid i hårets længderetning. Hæld lidt shampoo ud i hånden og stryg langs håret. Undgå at gnubbe eller vride parykken, eftersom de selvrensende egenskaber automatisk fjerner alt snavs fra parykken. Lad shampooen virke et par minutter. Hvis parykken er meget tilsmudset, kan det være nødvendigt at vaske den endnu en gang. Skyl derefter parykken omhyggeligt under lunkent rindende vand.
Vask | Balsam
Brug balsam som beskrevet ovenfor. Balsam giver håret glans og smidighed og beskytter mod statisk elektricitet. Undgå at påføre balsam direkte i bunden, hvor knuderne sidder. Skyl omhyggeligt alt balsam ud. Ved behov kan der bruges en hårkur for at tilføre yderligere fugt.
Tørring og frisering
Ryst håret let for at få det meste af vandet ud. Tryk derefter vandet ud med hænderne i hårets retning, og tryk derefter resten af fugten ud med et håndklæde. Gnid/gnub ikke! Børst forsigtigt håret igennem. Start med spidserne og bevæg dig opad. Sæt det på spoler, føntør eller lad det tørre af sig selv.
Daglig pleje
Som beskyttelse af håret anbefaler vi daglig brug af X Everyday Conditioner, som giver håret naturlig glans og smidighed.
Vigtigt at vide om parykker i ægte hår:
- Vores plejeprodukter er særligt udviklet og tilpasset parykker i ægte hår. Andre produkter kan udtørre håret og få det til at knække eller lide skade fra friktion.
- Parykkens holdbarhed afhænger af, hvordan og hvor godt du plejer den og hvor meget du bruger den.
- Brug kun de plejeprodukter, vi anbefaler, så vi begge er med til at sikre parykkens holdbarhed.
Cyberhair
Plejeprodukter til parykker i Cyberhair:
- X hårplejeserie
- X stylingserie
- Wigtree og frigolithoved (tørre- og friseringsholder)
- Cyberbørste
- Friktionsfrit absorberende håndklæde
Vask | Shampoo
Børst forsigtigt parykken igennem. Hæld ca. 1 tsk. shampoo i håndvasken med lunkent vand, ca. 38 °C, og læg parykken i blød i ca. 3-5 minutter. Gnid/gnub ikke! Gentag behandlingen efter behov. Skyl derefter parykken omhyggeligt under rindende lunkent vand.
Vask | Balsam
Efter hver hårvask skal håret behandles med conditioner eller deep conditioner som beskrevet ovenfor. Skyl omhyggeligt under rindende lunkent vand.
Tørring og frisering
Tør parykken/håret ved at ”klappe” det håndklædetørt. Vi anbefaler friktionsfrit absorberende håndklæde, som hurtigt optager fugt og på samme tid skåner fibrene. Gnid/gnub ikke!
Daglig pleje
Spray dagligt vores anbefalede Everyday Conditioner over håret. Hold flasken ca. 20 cm fra håret. Red derefter håret igennem med en bredtandet kam eller en børste, der passer til Cyberhair. Everyday Conditioner fungerer som en beskyttelseshinde og tilfører fibrene glans og smidighed. Uden beskyttelseshinden bliver fibrene nemt matte og porøse. Du får det bedste resultat ved at lade håret tørre af sig selv. Hvis du vælger at føntørre håret, skal du indstille føntørreren på den laveste varmeindstilling og forme håret med fingrene, mens du tørrer det. Hold føntørreren mindst 10 cm fra parykken.
Styling
Stylinggel. Påføres i vådt eller tørt hår. Fordel forsigtigt en lille mængde Stylinggel i håret, og form frisuren.
Control Spray. Hold sprayen 20-30 cm fra håret, hvis du vil bruge den til at forme frisuren og ellers på en afstand af 30-40 cm, hvis du vil fiksere håret. Spray med korte hurtige tryk.
Vigtigt at vide om parykker i Cyberhair:
- Gnub aldrig håret tørt! Brug vores friktionsfri håndklæde.
- Vores plejeprodukter er særligt udviklet og tilpasset parykker i cyberhair. Andre mærker kan udtørre fibrene og få håret til at knække eller blive kruset.
- Parykkens holdbarhed afhænger af, hvordan og hvor godt du plejer den og hvor meget du bruger den.
- Brug kun de plejeprodukter vi anbefaler, så vi begge er med til at sikre parykkens holdbarhed.
Vhair
Plejeprodukter til parykker i V-hair:
- X hårplejeserie
- X stylingserie
- Pure Cover [fugtighedsspray]
- Wigtree og frigolithoved (tørre- og friseringsholder)
- Parykbørste
- Friktionsfrit absorberende håndklæde
Vask | Shampoo
Børst forsigtigt parykken igennem. Hæld ca. 1 tsk. shampoo i håndvasken med lunkent vand, ca. 38 °C, og læg parykken i blød i ca. 5-10 minutter. Gnid/gnub ikke! Gentag behandlingen efter behov. Skyl derefter parykken omhyggeligt under rindende lunkent vand.
Vask | Balsam
Efter hver hårvask skal håret behandles med conditioner eller deep conditioner som beskrevet ovenfor. Skyl omhyggeligt under rindende lunkent vand.
Tørring og frisering
Tør parykken/håret ved at ”klappe” det håndklædetørt. Vi anbefaler friktionsfrit absorberende håndklæde, som hurtigt optager fugt og på samme tid skåner fibrene. Gnid/gnub ikke! Spray forsigtigt håret med Pure Cover, før du børster.
Føntør derefter håret eller lad det tørre af sig selv. Hvis der bruges krølle- eller fladjern, skal disse kunne justeres til forskelligt varmeniveau. Bemærk! Bør kun anvendes med forsigtighed, da høj varme kan ændre og skade fibrene. Anbefalet temperatur er 160 °C, [maks. 180 °C]. Hvis du ønsker at få håret tilbage til den oprindelige struktur i fiberet, er du velkommen til at kontakte os, så vi kan hjælpe dig.
Daglig pleje
Spray dagligt med Pure Cover for at tilføre fugt dagligt, før du børster parykken igennem.
Vigtigt at vide om parykker i Vhair:
- Gnub aldrig håret tørt!
- Brug vores friktionsfri håndklæde.
- Vores plejeprodukter er særligt udviklet og tilpasset parykker i V-hår. Andre mærker kan udtørre fibrene og få håret til at knække eller blive kruset.
- En åben ovnluge, komfur eller åben ild kan skade dit hår, så du bør være forsigtig i nærheden af varme kilder.
- Parykkens holdbarhed afhænger af, hvordan og hvor godt du plejer den og hvor meget du bruger den.
- Brug kun de plejeprodukter, vi anbefaler, så vi begge er med til at sikre parykkens holdbarhed.