Om hårtab
Alle mennesker taber hår. Problemet opstår, når håret ikke vokser ud igen.
Et menneske har mellem 90.000 og 180.000 hårsække i hovedbunden. Hårsækkene har en livscyklus bestående af tre faser: vækstfasen hvor håret vokser, regressionsfasen hvor håret stopper med at vokse, og afstødelsesfasen hvor håret falder af. Et hårstrå vokser ca. 1 cm om måneden, og normalt mister man mellem 100 og 150 hårstrå om dagen. Det daglige hårtab har ingen indflydelse på mængden af hår på hovedet, fordi der løbende vokser nyt hår ud.
Som følge af alder, køn, arvelige forhold, sygdom eller medicinsk behandling (herunder især kræftbehandling med kemoterapi) kan man lide af hårtab, hvilket vil sige, at man taber mere hår end normalt. Selvom nogle føler, at det er helt naturligt at være tyndhåret eller skaldet, er der mange, der føler ubehag ved hårtabet. Uanset hvad kan hårtab påvirke dig, både på krop og sjæl.
Vi får dagligt henvendelser fra personer, som har brug for nyt hår grundet medicinsk behandling, pletvist hårtab eller arveligt tyndt hår. Vi ved, at du formentlig har mange spørgsmål og overvejelser omkring din situation, og derfor er du altid velkommen hos os til en uforpligtende snak. Sammen finder vi frem til den løsning, der passer til dig.
De mest almindelige årsager til hårtab er:
Vigtigt: Hvis du er bekymret for dit hårtab og taber mere hår end normalt, skal du kontakte din praktiserende læge, som kan vurdere, om du har behov for lægelig behandling.
Hårtab efter kemoterapi
Der findes en lang række årsager til hårtab. En af de mest almindelige årsager er cytostatika (celledræbende midler), det vil sige medicinsk behandling, som bruges mod forskellige kræftformer. I dag helbredes de fleste kræftformer med stor succes takket være veludviklet og effektiv kemoterapi. Kemoterapien angriber ikke kun kræftcellerne, men alle hurtigtvoksende celler, hvilket desværre betyder, at hårcellerne også påvirkes. Påvirkningen er dog kun midlertidig, og efter behandlingen begynder håret at vokse igen.
Ligesom der findes forskellige kræftformer, findes der også forskellige typer af cytostatika. Fælles for de cytotoksiske lægemidler er, at de hæmmer celleproduktionen og dermed også kræftcellernes vækst. Cytostatika-behandlingen er ofte stressende for kroppen, og den kan derfor føre til forskellige bivirkninger. Da raske celler også påvirkes af behandlingen, kan hårtab være en af bivirkningerne, hvilket naturligvis noget, mange kræftpatienter bekymrer sig meget om.
Det er vigtigt at huske på, at ikke alle former for kemoterapi medfører hårtab. Din kræftlæge kan fortælle dig, om din aktuelle behandling indebærer en risiko for hårtab.
Forandringer i håret ved kemoterapi
I praksis påvirker kemoterapi cellefornyelsen i hårsækkene med det resultat, at de nyligt dannede hår i hårsækkene bliver meget tynde. Ofte falder hårene af, når de bryder hudoverfladen. Det gælder især for håret på hovedet, men også eksempelvis øjenvipper, øjenbryn, skæg og kønshår kan blive påvirket. Hårtab kan forekomme pletvist eller over store områder – det er meget individuelt.
Forløbet varierer meget fra person til person. Nogle oplever, at håret gradvist bliver tyndere og tyndere, mens andre oplever pludseligt at tabe store mængder hår. Når kemoterapien er afsluttet, begynder håret i de fleste tilfælde vokse ud igen. Undertiden har det nye hår en lidt anden kvalitet og nuance end før. Det hænder eksempelvis også, at hår, der tidligere var glat, bliver krøllet, mens det vokser ud. Det tager normalt mellem 6 og 18 måneder, før håret er vokset helt ud igen.
Ved hårtab som følge af kemoterapi anbefaler vi en paryk, fordi den dækker hele hovedbunden og kan give dig din frisure tilbage. Læs mere om vores parykker »
Vigtigt: din praktiserende læge kan oplyse dig om den aktuelle behandling indebærer en risiko for hårtab eller ikke.
Alopeci
Alopeci er den medicinske betegnelse for skaldethed. Det er en autoimmun sygdom, hvilket vil sige, at immunsystemet fejlagtigt angriber egne celler og eget væv. Selvom lidelsen er klassificeret som en sygdom, er den ikke skadelig eller smertefuld – i det mindste ikke på et fysisk plan. Men mange oplever en psykisk belastning som følge af hårtabet. Både mænd og kvinder i alle aldre kan blive ramt af alopeci.
Alopeci findes i tre former: Alopecia areata er pletvist hårtab, der kan forekomme overalt på kroppen. Alopecia totalis er totalt hårtab på hele hovedet (herunder også øjenbryn og øjenvipper). Alopecia universalis er totalt hårtab på hele kroppen og hele hovedet (herunder blandt andet øjenbryn, øjenvipper, skæg, hår under armene og kønsbehåring). Ingen af de tre lidelser er nødvendigvis arvelige, og de er ikke nødvendigvis permanente.
Alopecia areata, der er den hyppigste form for alopeci, forekommer indledningsvist som en eller flere skaldede pletter på en femkrones størrelse. I nogle tilfælde vokser pletterne sig større over et par uger eller måneder, i andre tilfælde forandrer pletterne sig ikke, og i andre tilfælde forsvinder pletterne i en periode. Størstedelen (ca. 90%), der rammes af sygdommen, mister ikke alt sit hår, men har perioder med pletvis hårløshed. I Danmark anslås det, at omkring 1,7% af befolkningen i løbet af livet udvikler alopecia areata. Forskere og læger ved endnu ikke, hvad der forårsager alopeci, men en teori er, at det er en lokal immunologisk reaktion mod hårsækkene.
Ved alopeci med totalt eller pletvist hårtab, anbefaler vi en paryk eller en toupé. En paryk dækker hele hovedbunden, mens en toupé kun dækker de berørte områder. Læs mere om vores parykker og vores toupéer.
Vigtigt: Din praktiserende læge kan fortælle dig mere om alopeci, stille en præcis diagnose og fastlægge en passende behandling.
Arveligt hårtab
Den mest almindelige årsag til hårtab eller tyndt hår er arvelighed. Hvis en af dine forældre har lidt af hårtab, er det meget sandsynligt, at du har arvet disse gener. Androgen alopeci (også kaldet mandligt hårtab) er den primære årsag til arveligt hårtab – lidelsen rammer omkring 40% af alle mænd i 40-års alderen og 50% af alle mænd i 50-års alderen. Hos nogle mænd kan hårtabet starte så tidligt som i 20-års alderen. 25% af alle kvinder bliver ramt af androgen alopeci på et tidspunkt i livet.
Det antages, at mænd rammes oftere end kvinder, fordi mange mænd har en øget overfølsomhed over for dihydrotestosteron (DHT). DHT bevirker, at hårsækkene i hovedbunden krymper, og at håret bliver tyndere, hvorved det nemmere kan falde af.
Mænds hårtab er typisk karakteriseret ved, at håret på issen og tindingerne falder af. I modsætning til mænds hårtab er kvinders hårtab ofte karakteriseret af en mere generel og diffus udtynding af håret på toppen af issen. Udtyndingen af håret sker typisk ved overgangsalderen, men i nogle tilfælde også tidligere.
Ved arveligt hårtab eller tyndt hår anbefaler vi en toupée. En toupé påføres over de berørte områder og supplerer dermed dit eget hår.
Vigtigt: Hvis du er bekymret for dit hårtab og taber mere hår end normalt, skal du kontakte din praktiserende læge, som kan vurdere, om du har behov for lægelig behandling.
GRATIS RÅDGIVNING
Ring til os og få gratis rådgivning, hvis du har spørgsmål om vores toupeer, parykker og andre hårprodukter. Du er altid velkommen!
Frida Davidsen | telefon 33 13 03 72
SØG TILSKUD TIL DIN PARYK
Hvis du er ramt af totalt eller pletvist hårtab på grund af medicinsk behandling, genetiske årsager eller alopeci, kan du søge tilskud hos det offentlige til anskaffelse af en paryk. Spørg din praktiserende læge om, hvilke regler/bidragsregler der gælder.