Hårtab efter kemoterapi

Der findes en lang række årsager til hårtab. En af de mest almindelige årsager er cytostatika (celledræbende midler), det vil sige medicinsk behandling, som bruges mod forskellige kræftformer. I dag helbredes de fleste kræftformer med stor succes takket være veludviklet og effektiv kemoterapi. Kemoterapien angriber ikke kun kræftcellerne, men alle hurtigtvoksende celler, hvilket desværre betyder, at hårcellerne også påvirkes. Påvirkningen er dog kun midlertidig, og efter behandlingen begynder håret at vokse igen.

Ligesom der findes forskellige kræftformer, findes der også forskellige typer af cytostatika. Fælles for de cytotoksiske lægemidler er, at de hæmmer celleproduktionen og dermed også kræftcellernes vækst. Cytostatika-behandlingen er ofte stressende for kroppen, og den kan derfor føre til forskellige bivirkninger. Da raske celler også påvirkes af behandlingen, kan hårtab være en af bivirkningerne, hvilket naturligvis noget, mange kræftpatienter bekymrer sig meget om.

Det er vigtigt at huske på, at ikke alle former for kemoterapi medfører hårtab. Din kræftlæge kan fortælle dig, om din aktuelle behandling indebærer en risiko for hårtab.

Forandringer i håret ved kemoterapi

I praksis påvirker kemoterapi cellefornyelsen i hårsækkene med det resultat, at de nyligt dannede hår i hårsækkene bliver meget tynde. Ofte falder hårene af, når de bryder hudoverfladen. Det gælder især for håret på hovedet, men også eksempelvis øjenvipper, øjenbryn, skæg og kønshår kan blive påvirket. Hårtab kan forekomme pletvist eller over store områder – det er meget individuelt.

Forløbet varierer meget fra person til person. Nogle oplever, at håret gradvist bliver tyndere og tyndere, mens andre oplever pludseligt at tabe store mængder hår. Når kemoterapien er afsluttet, begynder håret i de fleste tilfælde vokse ud igen. Undertiden har det nye hår en lidt anden kvalitet og nuance end før. Det hænder eksempelvis også, at hår, der tidligere var glat, bliver krøllet, mens det vokser ud. Det tager normalt mellem 6 og 18 måneder, før håret er vokset helt ud igen.

Ved hårtab som følge af kemoterapi anbefaler vi en paryk, fordi den dækker hele hovedbunden og kan give dig din frisure tilbage. Læs mere om vores parykker »

Vigtigt: din praktiserende læge kan oplyse dig om den aktuelle behandling indebærer en risiko for hårtab eller ikke.

Vil du vide mere om, hvordan det er at bære en paryk?

Se Kræftens Bekæmpelses video af Pernille der fortæller om at tabe sit hår og få paryk.

Til toppen

Vi støtter!